• Nyhed

Brøndby har fået tilført 129 millioner kroner

Getty Images
Annonce

Efter endt aktieemissionen har Brøndby IF fået tilført lige over 129 millioner kroner. Sådan skriver klubben i en selskabsmeddelelse

Brøndby IF har afholdt deres aktieemission, og det har resulteret i, at klubben har fået tilført 129,1 millioner kroner.

“Tegningsperioden for de udbudte aktier er afsluttet. Brøndby IF har konstateret, at der er udnyttet tegningsretter og afgivet bindende ordrer på resterende aktier for i alt 258.107.543 stk. nye aktier, svarende til et bruttoprovenu på i alt 129,1 mio. kr., inklusive bindende forhåndstilsagn fra Jan Bech Andersen og TBC Holding ApS om tegning af aktier ved konvertering af gæld for i alt 93,2 mio. kr. Aktionærer, der har afgivet bindende ordrer på resterende aktier, tildeles det ønskede antal aktier fuldt ud,” skriver klubbens på deres hjemmeside.

De skriver desuden, at formand Jan Bech Andersens andel af disse aktier efter planen kommer til at udgøre 56 %.

Med klubbens gæld til Jan Bech på 74 millioner kroner og bestyrelsesmedlem Torben Bjørn Christensen på 19 millioner kroner, bliver der i alt 36 millioner kroner til overs.

De skal bl.a. bruges på at renovere Sydsiden, som har haft nedsat kapacitet i løbet af denne sæson.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.