• Transfer

Brøndby IF bekræfter: Wilczek er rejst til Tyrkiet

Brondby IF vs Esbjerg fB - Danish Superliga
Getty Images
Annonce

Brøndby IF har netop bekræftet de seneste rygter om, at Kamil Wilczek er tæt på et skifte til tyrkiske Göztepe

Tidligere i dag kunne det tyrkiske medie Fanatik afsløre, at handlen mellem Brøndby IF og Göztepe, der sender Kamil Wilczek til Tyrkiet skulle finde sted i dag.

Nu har vestegnsklubben netop bekræftet disse rygter og har sendt en meddelelse ud, hvor de skriver, at Wilczek er rejst til Tyrkiet for at forhandle med Göztepe.

klubberne er nået til enighed om en aftale, så nu er det kun angriberen og den nye klub, der mangler at blive enige om en kontrakt, før Wilczek kan kalde sig Göztepe-spiller.

Om det forestående skifte fortæller klubbens fodbolddirektør Carsten V. Jensen følgende:

“Kamil har med sine præstationer for Brøndby IF gennem årene mere end nogen fortjent muligheden for et sportsligt og økonomisk eventyr her på karrierens sidste stykke. Kamil vil altid have plads i vores hjerter og historie. Hvis de sidste detaljer falder på plads, vil skiftet samtidig sikre en vigtig økonomisk kompensation, der kan reinvesteres, hvilket gør Kamils tid i Brøndby IF til et mønstereksempel på, hvordan vi sikrer klubbens udvikling fremadrettet.”

Wilczek kom til Brøndby IF i 2015 og har siden da spillet 124 Superliga-kampe for klubben, hvor det er blevet til imponerende 71 mål.

Loading
x