• Nyhed

Brøndby-kaptajnen vil vende heldet med hårdt arbejde

Annonce

Brøndby-spillerne skal arbejde hårdt, hvis de skal have point mod AC Horsens, understreger Johan Larsson

Det er ingen hemmelighed, at tingene ikke ligefrem kører på skinner for Brøndby IF i denne sæson.

Klubben har ambitioner om at vinde mesterskabet, men to nederlag i træk har efterladt dem på femtepladsen.

Det skal de dog forsøge at ændre på, når de på søndag møder AC Horsens. Derfor understreger Brøndby-kaptajnen Johan Larsson, at de skal arbejde hårdt.

“Heldet plejer at komme til dem, der arbejder hårdt, og vi arbejder rigtig hårdt på at få vendt det her, så på et tidspunkt i sæsonen må vi få rigtig meget held vores vej,” siger Johan Larsson til klubbens hjemmeside og fortsætter:

“Vi kan tale, alt det vi vil, om, hvor dygtige spillere, vi synes, vi er, men det hjælper ikke, hvis vi ikke viser det. Så er det lige meget, hvad vi synes om os selv som hold eller spillere – vi skal ind og vise det på banen, og vi kommer til at knokle stenhårdt igen på søndag mod AC Horsens.”

Samtidig understreger den svenske back, at de skal få bedre styr på deres defensive problemer.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.