Brøndby klar til skæbnekamp mod OB efter sejr over FCM

FC Midtjyllands reserver spillede en ganske fin kamp, men Brøndby var skarpere foran mål og vandt 4-1 efter ellers at have været bagud 0-1

Der skulle tre point på bordet for Brøndby mod FC Midtjylland, hvis drømmen om Europa League skulle bestå, men det startede langt fra overbevisende for hjemmeholdet.

Artem Dovbyk havde nemlig kampens første chance, og det var en stor en af slagsen! Awer Mabil sendte ham af sted efter et boldtab af Lasse Vigen, men angriberen brændte helt alene med Marvin Schwäbe, som diskede op med en fin redning.

Kort efter gik det galt for hjemmeholdet. Evander fik lov at drive bolden fremad banen uden at blive presset, og brasilianeren kvitterede ved at sparke på mål. Bolden tog stolpen, men Evander var selv klar på returen, som han sparkede i kassen. 1-0 til reservespækkede FC Midtjylland.

Og Ulvene fortsatte med at være bedst, mens Brøndby så ganske tamme ud.

Uventede scoringer

Alligevel kom de blågule tilbage i opgøret, og det kom de via et hjørnespark, som blev sparket ind i panden på Paulus Arajuuri. Finnen headede bolden videre til Kamil Wilczek, som ekspederede bolden det sidste stykke indover stregen med hovedet.

Stik imod spil og chancer lykkedes det endda også hjemmeholdet at komme foran inden pausen. Anthony Jung fandt Simon Hedlund, som tog et par træk og bankede på kassen et stykke udefra. Kuglen susede direkte i kassen uden chance for Mikkel Andersen i målet.

Schwäbe-interesse ovre?: Stuttgart henter ny keeper

Den tyske 2. Bundesliga-klub bekræfter, at de har leje Gregor Kobel i Hoffenheim. Dermed ser det ud til, at Schwäbe bliver i Brøndby

Dermed gik Brøndby til pause med en føring på 2-1, selvom FC Midtjylland havde været det bedste hold på banen.

Ulvene knækker sammen

Efter pausen fortsatte Ulvene med at være i teten, mens de blågule havde nok at gøre i forhold til at forsvare sig.

Men præcis som i første halvleg var det igen efter pausen Martin Retovs drenge, der viste skarphed. Ante Erceg fik en bold spillet dybt, og selvom kroaten brændte sin friløber, kom bolden i netmaskerne, da Simon Tibbling samlede returbolden op og sparkede den iskøligt i nettet. 3-1.

Herefter røg tempoet stille og roligt ud af opgøret, men til slut blev Wilczek også dobbelt målscorer, da han efter en Brøndby-kontra fik fat på bolden og gled den det sidste stykke i mål til 4-1, hvilket også blev kampens resultat.

Med sejren venter der Brøndby en skæbnesvanger kamp mod OB, hvor der igen skal tre point på kontoen, hvis de blågule skal blive nummer fire og spille en afgørende kamp mod enten Randers FC eller AGF om at komme med i Europa League-kvalifikationen næste sæson.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her