• Nyhed

Brøndby-komet: Nu skal jeg presse de andre

Getty Images
Annonce

Anton Skipper er klar over, at han ikke er blevet en stjerne på én dag, selvom han får mange rosende ord ovenpå OB-kampen

Brøndby snakker i disse dage om to personer: Jesper Lindstrøm og Anton Skipper. De to Masterclass-drenge fik nemlig chancen fra start mod OB, og den tog de i stiv arm.

De spillede begge en næsten perfekt kamp, og det er ikke gået uset hen i klubben, der tidligere var kendt for at fostre deres egne talenter.

Men efter OB-kampen skal de også tilbage til hverdagen. Tilbage til den kamp om at spille sig på holdet. Og Skipper ved godt, at han ikke har spillet sig til en fast startplads med det samme.

“Det eneste der ændrer sig for mig er, at jeg er en af dem der også presser de andre nu. Jeg går ikke ud fra, det er mig der skal ind og bære holdet nu, men nu har jeg været inde i dag (søndag, red.), og så skal jeg presse videre til træning, holde niveauet oppe og presse de andre,” siger Skipper til 3point.dk.

Inden forsvarsspilleren fik sin debut havde klubben kun to centrale forsvarsspillere i Paulus Arajuuri og Hjörtur Hermannsson.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.