Brøndby-målscorer: Vi skal være bedre organiseret mod OB

Simon Hedlund scorede et forrygende mål i 4-1-sejren over FC Midtjylland mandag aften, og svenskeren vil tage selvtilliden med til kampen mod OB

Det så virkelig skidt ud for Brøndby, da Evander bankede FC Midtjylland i front i mandagens opgør mellem de to mandskaber, men på mål af blandt andre Simon Hedlund, kom vestegnsklubben tilbage.

Svenskeren scorede nemlig et fremragende langskudsmål til 2-1 i mandagens sejr over FC Midtjylland, og han mener, at de blågule skal forsøge at tage selvtilliden fra aftenens sejr med til Fyn.

“Vi går ind til kampen med stor selvtillid. Vi scorede fire mål i dag, og det er altid godt for selvtilliden,” siger Simon Hedlund, der har opskriften på en sejr klar.

“Mod OB skal vi være bedre organiseret, end vi var i første halvleg mod FC Midtjylland. Det blev dog bedre i anden halvleg,” siger Brøndby-spilleren.

Niels Frederiksen, Brøndby

Nederlag sender Frederiksen i det røde felt

Brøndby-træneren holder ikke tilbage, når han skal beskrive sine tanker omkring nederlaget til Esbjerg i søndags

Martin Retov hæfter sig ligeledes ved anden halvleg mod Ulvene og vil tage takterne med videre.

“Jeg så noget klogskab, efter at vi kom foran. Anden halvleg var godkendt, og kan vi komme foran i Odense, er det noget af det, vi skal bruge.

“Vi skal være dygtige på bolden, og i anden halvleg mod Midtjylland fandt vi mange gode løsninger,” siger Retov.

Nummer fire fra mesterskabsspillet møder vinderen af AGF mod Randers i en direkte duel om en plads i Europa League-kvalifikationen efter sommerpausen.

/ritzau/

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her