• Nyhed

Brøndby planlægger fire træningskampe inden Superliga-start

Getty Images
Annonce

Brøndby IF har netop offentliggjort, at man møder to hold fra NordicBet-ligaen og to Superliga-mandskaber i træningskampe inden ligastart

Om lidt over en måned fløjtes der op for en ny Superliga-sæson, men inden da skal klubberne og deres spillere have fysikken og kampformen på plads.

I Brøndby har man netop offentliggjort, at spillerne er tilbage på træningsbanen den 17. august, mens der skal spilles fire træningskampe forud for ligastarten i midten af september.

De to første modstandere bliver Næstved BK og FC Helsingør fra NordicBet-ligaen, hvorefter der venter lidt hårdere modstandere i form af kampe mod Superliga-mandskaberne fra OB og Lyngby.

Du kan se programmet for de blågules træningskampe herunder.

Lørdag 22. august
Brøndby IF – Næstved BK
Bane 1

Torsdag 27. august
Brøndby IF – FC Helsingør
Bane 1

Mandag 31. august
OB – Brøndby IF
Nature Energy Park

Mandag 7. september
Brøndby IF – Lyngby BK
Harboe Arena Slagelse

Brøndby indleder den nye Superliga-sæson med en hjemmekamp mod FC Nordsjælland søndag den 13. september.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.