Brøndby slog FC Nordsjælland i topunderholdende kamp om tredjepladsen

Det bølgede frem og tilbage i det meste af kampen, men til slut snuppede Brøndby de tre point, da FC Nordsjælland var på besøg søndag aften

Andreas Maxsø var med i Brøndbys midterforsvar fra start i søndagens opgør mod FC Nordsjælland, og han fik noget af en ilddåb i kampens indledning, som var præget af offensivt spil og højt pres fra begge mandskaber.

Hany Mukhtar havde kampens første store chance efter bare syv minutters spil, men hans afrettede afslutning ramte stolpen.

Kort efter var Mikkel Rygaard tæt på i den anden ende, men Marvin Schwäbe diskede op med en forrygende redning på hovedstødet. Så var kampen ligesom skudt i gang.

Kampen bølgede frem og tilbage, og efter en halv times spil resulterede et hurtigt taget frispark i, at Kamil Wilczek kunne lægge bolden videre til Dominik Kaiser, som flot driblede udenom et par modspillere i feltet og sikkert sparkede kuglen i nettet.

Mål på samlebånd

Og lige før pausen blev det endnu bedre for de blågule, da Wilczek modtog en bold og på forrygende vis sendte den i dybden til Josip Radosevic, der havde taget et stærkt løb hele vejen nede fra eget mål. Kroaten tog bolden til sig og sendte den sikkert forbi Nicolai Larsen.

Medie: Brøndby-emne har fået nok og vil væk fra Everton til januar

Den 21-årige Everton-midtbanespiller Beni Baningime vil væk fra Liverpool-klubben, og det skal allerede være til januar

2-0 ved pausetid.

Fra anden halvlegs start satte FC Nordsjælland sig mere på opgøret og formåede også at lukrere på overtaget, da Mads Thycosen rundede Anthony Jung og sendte bolden ind foran mål, hvor Mikkel Damsgaard dukkede op og sendte kuglen i nettet.

Så lignede det pludselig, at udeholdet kunne komme tilbage, men efter en times spil leverede Brøndby et suverænt angreb. Mukhtar modtog til slut bolden på kanten af feltet, og tyskeren hamrede bolden op i hjørnet til 3-1.

Målfesten fortsætter

Men det fik ikke udeholdet til at give op og bare få minutter senere, reducerede Isaac Atanga til 2-3 efter et godt løb i dybden og et fremragende spark op i nettaget.

Brøndby-spillerne begyndte at sen smule mærkede ud, mens FC Nordsjælland trykkede på, men alligevel var det de blågule, som afgjorde opgøret til slut, da Wilczek sparkede et straffespark i nettet, som han også selv havde kæmpet sig til.

Flere mål blev det ikke til, og derfor tog hjemmeholdet en 4-2-sejr og rykker derfor op på tredjepladsen i Superligaen.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her