• Nyhed

Brøndby-stopper efter nederlag: Vi skal huske de gode ting

Brondby IF vs FC Copenhagen - Danish Superliga
Getty Images
Annonce

Brøndby IF’s Hjörtur Hermannsson minder holdkammerater og fans om også at tænke på de positive ting i gårsdagens nederlag til Lyngby BK

Brøndby IF måtte i går indkassere et nederlag på 0-2 til Lyngby BK i den første træningskamp efter corona-pausen.

Den islandske forsvarsspiller Hjörtur Hermannsson blev skiftet ind i anden halvleg, og selvom det ikke var fedt at tabe, mener stopperen, at man også bør fokusere på det positive, der trods alt også var at tage med fra kampen.

“Vi fortsætter med at træne godt og få set på de ting, der ikke gik så godt, men vi skal også huske at tage de ting med, der gik godt, for det gik godt på flere områder i går. Tirsdag bliver en anden kamp. Det bliver to gange 45 minutter, og der skal vi vise, at vi er klar til turneringen, når den starter igen,” siger Hermannsson til klubbens hjemmeside.

De to hold møder hinanden igen på tirsdag, hvor de brager sammen på Brøndby Stadion i den sidste testkamp, inden det går løs i 3F Superligaen.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og videoer, kan du gøre det via linket herunder.