• Udtalelse

Brøndby-talent tager god følelse med til derby

Jesper Lindstrøm, Brøndby IF
Getty Images
Annonce

Brøndby IF fik en god optakt til søndagens derby mod FC København, da man torsdag bankede FC Nordsjælland med 4-0

Brøndby IF holdt liv i kampen om Superligaens tredjeplads, da man hentede en flot 4-0-sejr over FC Nordsjælland i torsdags.

Derfor er det også en god følelse, de blågule tager med ind til søndagens derby i Telia Parken. Det fortæller Jesper Lindstrøm til klubbens hjemmeside.

“Det er altid dejligt at vinde, og at kunne vinde 4-0 er selvfølgelig endnu bedre – også nu hvor vi kom rigtigt skidt fra AaB-kampen. Vi snakkede lidt om det her reaction-time, hvor vi kan ændre vores måde at spille fodbold på, og det synes jeg, vi viste i kampen mod FCN,” udtaler ‘Jobbe’.

“Vi spiller rigtig godt, men mod slutningen får de mere overtag, hvor Marvin har en vigtig redning på straffesparket, og så kører vi dem lidt over til sidst. Så en god følelse og dejligt at tage de tre point.”

Senest Brøndby og FC København mødtes blev det til en pointdeling efter et chancehav, men på søndag vil det offensive talent se en større kynisme.

“Vi skal ud at spille vores eget spil og være mere kyniske, end vi var senest, da vi brændte enormt mange chancer, hvor vi både kunne være kommet foran og have lukket kampen. Vi skal turde have bolden og true dem i deres bagrum,” afslutter Lindstrøm.

Får Lindstrøm en startplads i kampen mod FC København, vil det være Brøndby-spillerens første af slagsen i et derby.

Oddsboost til Brøndby - FC København fra Mr. Green

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.