• Nyhed

Brøndby-træner begræder tab af Radosevic

Getty Images
Annonce

Niels Frederiksen er ked af at miste Josip Radosevic, som han anser for at være en vigtig spiller for Brøndby

Tidligere i dag kom det frem, at Josip Radosevic skulle under kniven, for den skade han pådrog sig i kampen mod Randers. Scanninger viste, at Brøndby-spilleren ikke kommer i kamp mere i dette år, og det er et stort tab.

Det mener Niels Frederiksen, der er trist over at miste kroaten i de sidste seks runder af efteråret i Superligaen.

“Vi er rigtig ærgerlige over at miste Radosevic i resten af efteråret til den skulderskade, han pådrog sig i søndags. Han har været en vigtig spiller os, og især i erobringsspillet har han gjort det godt for os. Men sådan er det desværre nogle gange i fodbold, og nu er der så andre der får chancen,” siger Frederiksen til klubbens hjemmeside.

Brøndby skal i kamp i aften, når SønderjyskE venter i Sydbank Pokalen.