• Nyhed

Brøndbys kommende modstander håber på hjemmekamp

Annonce

I Hillerød er man glad for lodtrækningen af Brøndby IF, og de håber, at kampen kan spilles i på deres hjemmebane

Torsdag blev der trukket lod til næste runde i DBU’s pokalturnering, og der fik Brøndby IF en drømmelodtrækning. De trak 2. divisionsholdet fra Hillerød, så der venter på papiret en overkommelig kamp for de blå-gule.

I Hillerød Fodbold håber man på, at kampen skal spilles på Hillerød Stadion. Det fortæller cheftræner Kasper Jørgensen til Hillerød Posten.

“Vi vil selvfølgelig rigtig gerne spille hjemme. Det vil være en kæmpe oplevelse for klubben, publikum og hele byen, men hvis det bliver en tv-kamp, så skal den formentlig først spilles klokken 20, og så er vi lidt udfordret, da vi har jo ikke lys på vores bane. Derudover kan der være noget med sikkerhed og eventuel pladsmangel, men det er vi ved at undersøge i øjeblikket. Vi håber i hvert fald meget, at vi får lov til at spille på bane 2 på Hillerød Stadion.”

Kampen mellem Hillerød og Brøndby IF skal afvikles d.25, d.26 eller d.27 september.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.