• Udtalelse

Bruno Fernandes udpeger tidligere Barça-dirigent som sit forbillede

Barcelona v Athletic Club - Copa del Rey Final
Getty Images
Annonce

Manchester Uniteds nye portugiser Bruno Fernandes er uforstående over for, at Andrés Iniesta aldrig har vundet Ballon d’Or

Tidligere på året hentede Manchester United Bruno Fernandes i Sporting, og midtbanespilleren har imponeret stort fra første fløjt.

Hovedpersonen selv fortæller nu i et interview, hvem hans største idol på grønsværen har været gennem tiden.

“Ham jeg bedst kunne lide at se og følge var Iniesta, fordi Iniesta er en blanding af en 8’er og en 10’er. Det er præcis sådan, jeg også spiller. Det er ham, der altid kan lide at have bolden, og som altid tager risici, og jeg mener, at Iniesta var en af de bedste i verden,” udtaler Fernandes i et interview med Manchester Uniteds hjemmeside og tilføjer:

“For mig at se er det imponerende, at Iniesta sluttede sin karriere uden at vinde Ballon d’Or. Med alt det han har vundet, er det svært for mig at forstå.”

Iniesta har, på trods af Fernandes’ indikationer om det modsatte, endnu ikke indstillet karrieren. Han spiller nemlig stadig for japanske Vissel Kobe, hvor han dog nok ikke skal forvente at kunne overbevise folk om, at han skal vinde Ballon d’Or.

Forleden afslørede Manchester Citys David Silva, hvem hans store idol er, og der er faktisk tale om en dansk legende. Det kan du læse mere om her:

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.