• Udtalelse

Bruus om kampen i Horsens: Det handler om mere end tre point

AC Horsens vs Brondby IF - Danish Alka Superliga
Getty Images
Annonce

Brøndby IF har haft op- og nedture på CASA Arena i Horsens. Søndagens kamp handler derfor om mere end tre point, fortæller Andreas Bruus

På søndag afsluttes grundspillet, og Brøndby IF skal en tur til Horsens. Et stadion som de blågule har en stor historik på.

Andreas Bruus mener derfor også, at søndagens kamp ikke blot handler om de tre point.

“Kampen er for mig at se mere end ‘bare’ tre point – med alle de oplevelser, man har haft derovre, skulle man være et skarn, hvis ikke man kan sætte sig op til sådan en kamp,” siger Bruus til klubbens hjemmeside.

Brøndby IF har sikret sin overlevelse i Horsens, mens man også har smidt guldet mod Den Gule Fare. Andreas Bruus ser derfor frem til at skulle spille søndagens kamp, selvom en plads i top seks allerede er sikret.

“Det, vi har oplevet derovre, har været positivt og ekstremt negativt. Jeg var selv med på sidelinjen i 2018 og så med derhjemme i 2013, da vi blev i Superligaen. Så hvis man ikke kan sætte sig op til sådan en kamp, så bliver det svært at sætte sig op til noget som helst,” siger Bruus.

Andreas Bruus får formentlig chancen fra start, idet Kevin Mensah er ramt af en skade. Den tidligere angriber er nemlig blevet omskolet til back, og det kan man læse mere om i artiklen herunder.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.