• Nyhed

Bulgarsk præsident går af efter skandalekamp

Getty Images
Annonce

Borislav Mihailov går af som præsident for Bulgariens fodboldforbund, efter racisme afbrød kamp mod England

Præsidenten for Det Bulgarske Fodboldforbund, Borislav Mihailov, har valgt at gå af som en konsekvens af mandagens skandalekamp mod England, som blev afbrudt på grund af racisme.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det sker i kølvandet på, at den bulgarske regering opfordrede ham til at gå af.

Sportsminister Krassen Kralev opfordrede Borislav Mihailov til at gå af på direkte ordre fra landets premierminister, Boyko Borissov.

Efterfølgende bekræftede Borissov selv meldingen i et opslag på Facebook.

“Jeg opfordrer Borislav Mihailov til at sige op øjeblikkeligt, skriver han og tilføjer, at det er “uacceptabelt”, at Bulgarien skal forbindes med “racisme og fremmedhad”.”

/ritzau/

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.