• Kamp

Bundesliga-opsamling: Bayern reddet i overtiden

Robert Lewandowski, Bayern München
Getty Images
Annonce

De tyske mestre var tæt på at måtte nøjedes med 1-1, men to mål i overtid skaffede dem de tre point

De sidste kampe i runde 16 i Bundesligaen blev spillet her til aften. Hovedkampen var mellem Freiburg og Bayern München. De to hold ligger næsten side om side i ligaen, hvor en sejr vil lune gevaldigt for begge.

Men når det er tilfældet ender det ofte i skuffelse. Det var det tæt på her, men Bayern tog de tre point i en 3-1-sejr.

Bayern bragte sig ellers foran på (naturligvis) Robert Lewandowski. Angriberen scorede dermed sit 30. mål i sæsonen. I december!

Freiburg fik dog svaret igen i anden halvleg, da Vincenzo Grifo udlignede føringen. Den stilling holdt næsten resten af kampen, men i overtiden scorede både Joshua Zirkzee og Serge Gnabry til kampens resultat.

Fire andre kampe blev også spillet. Hertha Berlin slog Bayer Leverkusen 1-0 i en kamp, der blev spillet tidligere i dag.

Borussia Mönchengladbach kom op ved siden af RB Leipzig på førstepladsen, med en sejr på 2-0 over Paderborn.

Og Eintracht Frankfurt var foran med 2-1 med 20 minutter igen, men de smed føringen og tabte 2-4 til FC Köln.

Til sidst mødte Wolfsburg Schalke 04, og det endte i en deler på 1-1.