• Nyhed

Byttet er i gang: Real Madrid henter PSG-keeper

Getty Images
Annonce

Alphonse Areola er ny Real Madrid-spiller. Den franske keeper er kommet til på leje fra PSG, der til gengæld forventes at købe Keylor Navas fri af Los Blancos

En af de største handler, der ventes at gå igennem på transfermarkedets sidste dag er PSG’s køb af Real Madrid-målmanden Keylor Navas. Costaricaneren er træt af at være andetvalg bag Thibaut Courtois i den spanske hovedstad, og derfor er et skifte til de franske mestre blevet arrangeret.

Handlen er endnu ikke officiel, men ventes at blive annonceret i løbet af aftenen og have en værdi af 100 millioner kroner. Men nu er den imidlertid et stort skridt tættere på at blive en realitet. For som en del af aftalen sender PSG deres nuværende førstekeeper Alphonse Areola til Real Madrid på en lejeaftale for resten af sæsonen.

26-årige Areola kom til PSG fra Villarreal i 2016 og har siden spillet 108 kampe for storklubben.

Loading
x