Cavani smigret over rygter om skifte til Napoli

Paris Saint-Germains bomber Edinson Cavani er ikke afvisende over for at vende tilbage til Napoli i den italienske Serie A en dag

Den 31-årige angribers fremtid hos Paris Saint-Germain har været uvis henover sommeren, hvor der blev meldt om interesse fra Real Madrid og Chelsea. Men på det seneste er Cavani blevet sat i forbindelse med et skifte tilbage til sin gamle klub Napoli i Serie A.

Klubbens præsident Aurelio De Laurentiis har løftet sløret for, at døren i Napoli står åben for den uruguayanske stjernespiller. Han slog ved samme lejlighed fast, at Cavani i så fald må indstille sig på en lavere løn.

Cavani er dog smigret over rygterne, der kæder ham sammen med Napoli. Han vender tilbage til Italien 6. november, når Napoli på San Paolo tager mod PSG.

Napoli, Arek Milik

Skarp polsk angriber sikrer Napoli-sejr

Arek Milik nettede en gang i hver halvleg og så kunne Napoli uden de store problemer tage en 2-0 sejr hjem mod Verona

“Det er fedt, men lige nu forholder jeg mig ikke til markedet,” siger han til Football-Italia og tilføjer:

“Vi går efter sejren på San Paolo, men de vil de også gøre. Det bliver noget særligt at vende tilbage tilbage til stadion og se folk, som jeg ikke har set i et stykke tid.”

Bomberen fra Uruguay tilbragte tre sæsoner hos Napoli, hvor han formåede at score 104 mål i 138 optrædener for klubben. Han var også med til at vinde Coppa Italia i 2012.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her