• Udtalelse

Celtic-boss har dårlige minder fra både Brøndby og FCK

Neil Lennon
Getty Images
Annonce

Celtic-manager Neil Lennon har både som spiller og træner blevet ekspederet ud af europæiske turneringer af henholdsvis FC København og Brøndby

Både FC København og Brøndby har været bødler for Neil Lennons karriere i europæisk fodbold, såvel som spiller, men også i trænerrollen.

I 2006 spillede Lennon på det Celtic-mandskab, der tabte 1-3 i Parken i Champions League-gruppespillet, mens han ti år senere stod i spidsen for den skotske klub Hibernian, der mødte Brøndby i Europa League-kvalifikationen og røg ud efter straffesparkskonkurrence.

Til Ekstra Bladet siger Neil Lennon om kampen mod Brøndby:

“Den kamp husker jeg godt. Vi spillede mod et rigtig godt Brøndby-hold. Pukki var med, ik’. Vi var uheldige med at tabe, og jeg håber ikke, jeg skal igennem det igen…”

Modsat FC København er skotterne i god form, idet Celtic – bortset fra opgøret i Telia Parken – har vundet samtlige kampe i 2020.