• Udtalelse

Championship truer Premier League med sagsanlæg

Nottingham Forest, Costel Pantilimon
Getty Images
Annonce

Premier League kan forvente en tur i retten, hvis de finder på at afslutte ligaen uden ned- og oprykkere

Det er endnu ikke sikkert, at dette års Premier League bliver genoptaget, da der stadig foreligger tvivl om, hvorvidt det er sikkert at afvikle fodboldkampe på denne side af sommerferien.

Derfor er en aflysning stadig et tænkeligt scenarie, og i dette tilfælde, skal man blandt andet finde ud af, om der skal kåres en mester, og hvordan de europæiske pladser skal fordeles.

En anden væsentlig problemstilling er, hvordan man forholder sig til op- og nedrykning. Her er der set forskellige modeller, hvor eksempelvis Frankrig har valgt, at to hold skal rykke ned, mens man i Holland helt har droppet det.

Folkene i Premier League kan dog godt se frem til at få en sag på nakken, hvis de vælger den hollandske model. Det har formanden for EFL, der dækker de tre øverste rækker under Premier League, slået fast.

“Premier League kender vores holdning til det. Der er advokater, der bliver rige (hvis Premier League dropper ned- og oprykninger, red.) Der kommer store protester fra flere Championship-klubber, og det vil være et brud på en aftale,” udtaler Rick Parry ifølge Mirror.

I øjeblikket ligger Norwich, Aston Villa og Bournemouth på de tre nedrykningspladser. I Championship ligger Leeds United og West Bromwich på de to direkte oprykningspladser.

Der er også andre tiltag på bordet i Premier League. Læs mere om et af dem herunder.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.