Chelseas N’Golo Kante besvimede på træningsbanen før City-kampen

Frygtede hjerteanfald: Chelseas N’Golo Kante faldt fredag om på træningsbanen foran de chokerede holdkammerater

Chokerede Chelsea-spillere frygtede, Kante havde fået et hjerteanfald, da han faldt om under fredagens træning to dage inden topkampen mod Manchester City. Han blev tilset af en af Chelsea-stabens læger efter at være kommet til bevidsthed igen i omklædningsrummet. Og lægen kunne konstatere, at der ikke umiddelbart var problemer med hjertet.

Det skriver The Telegraph.

Kante blev efterfølgende kørt til en specialist og gennemgik forskellige kardiologi-tests, der heldigvis bekræftede lægens formodning. Kante blev erklæret helt klar til kamp, men søndag morgen før kampen blev han igen utilpas, og det blev besluttet ikke at tage nogen chancer med hans helbred. Årsagen er ikke afklaret. Men klubben mener, den seneste tids kuldebølge i England kan have spillet ind.

Olivier Giroud, Chelsea

Medie: Inter vil erstatte skadet Alexis Sanchez med Chelsea-bomber

Den italienske storklub Inter har udset sig Olivier Giroud, som mulig erstatning for Alexis Sanchez, som sidder ude med en skade i flere måneder

Men selvom der ikke blev fundet hjertefejl hos Kante, og spilleren var med Andreas Christensen og resten af holdet i bussen til Etihad Stadium, blev frygten sat i nyt perspektiv, da spillerne hørte om Davide Astoris tragiske død i Italien.

N’Golo Kante er kendt for at være en særdeles veltrænet spiller, og franskmanden blev beskrevet som Leicester City’s “batteri”, da de vandt Premier League forrige sæson. Han vandt FWA og PFA “Player of the Year”-pris sidste sæson for sin betydning for Chelseas mesterskabstriumf.

City vandt kampen 1-0 på et mål af Silva efter en mindre heldig forsvarsaktion af Andres Christensen.

 

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her