• Udtalelse

Chiellini sviner Balotelli og Felipe Melo – får kolde svar tilbage

Mario Balotelli, Giorgio Chiellini og Felipe Melo
Getty Images
Annonce

Der blev ikke lagt fingre i mellem, da Juventus-anfører Giorgio Chiellini skulle give sin mening om Mario Balotelli og Felipe Melo

Mange fodboldspillere har de senere år fortalt om karrierens oplevelser og tanker i selvbiografier, og det har Juventus-veteranen Giorgio Chiellini nu også gjort.

Her forklarer stopperen blandt andet forholdet til de to tidligere holdkammerater, Mario Balotelli og Felipe Melo, og det er ikke kedelig læsning.

“Balotelli er en negativ person uden respekt for gruppen. Til Confederations Cup i 2013 hjalp han ikke med noget som helst. Han skulle have et par på hovedet,” lyder det i bogen ifølge Gazzetta dello Sport.

“Én, der var endnu værre, var Felipe Melo. Den værste af de værste. Der var altid problemer med ham. Jeg sagde også til trænerne, at han var et råddent æble.”

De kommentarer er Balotelli og Felipe Melo siden gjort bekendt med, og som forventet står de ikke tilbage for at svare igen.

“Han siger, at Balotelli skulle have tæsk, og at jeg er den værste af de værste, der altid skabte problemer? Han var selv altid en kujon, der pissede i bukserne,” lyder det fra Melo ifølge Football Italia.

Også den farverige angriber Balotelli har svaret tilbage på Chiellinis hårde ord.

“I det mindste har jeg modet til at tale til folks ansigt. Du har haft mange muligheder for at være en mand og gøre det siden 2013, men det gjorde du ikke. Hvem ved, hvad du en dag vil sige om dine nuværende holdkammerater?” udtaler Balotelli til Gazzetta.

Felipe Melo var i Juventus fra 2009 til 2011, mens Chiellini havde fornøjelsen af Balotelli på det italienske landshold.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.