• Nyhed

City-midtbane: Vi var meget bedre end Liverpool

Rodri, Manchester City
Getty Images
Annonce

Liverpool slog søndag Manchester City med 3-1 på Anfield, men gæsternes midtbanespiller Rodri mener ikke, det var helt fortjent

Søndagens storkamp i Premier League endte med endnu en Liverpool-sejr, da titelkonkurrenterne Manchester City blev besejret med 3-1 på Anfield.

Dermed øger Liverpool forspringet i toppen af ligaen til otte point, mens søndagens gæster dumper ned som nummer fire.

Merseyside-klubben var undervejs foran med 3-0, inden Bernardo Silva fik pyntet på resultatet mod kampens slutning.

En anden City-spiller, Rodri, mente dog ikke helt, at resultatet afspejler de to holds præstation.

 

“Jeg synes, vi var meget bedre overall. Vi skabte flere chancer end dem, men de kom tæt på vores mål tre gange og scorede tre mål,” siger spanieren i følge The Guardian.

“Vi tager hjem med en bitter smag i munden, fordi vi gerne ville have sejren. Jeg synes ikke, de har været meget bedre end os, men de har scoret på de chancer, de havde.”

Efter landskampspausen møder Liverpool Crystal Palace på udebane, mens City tager i mod Chelsea.

Loading