• England - Premier League

City snupper lille titel med sejr over Liverpool

Manchester City
Getty Images
Annonce

Manchester City vandt over Liverpool i årets Community Shield på Wembley i London

Manchester City snuppede i sidste sæson det engelske mesterskab lige foran Liverpool.

Og søndag indledte City denne sæson med at besejre Liverpool i den årlige Community Shield, som traditionelt spilles en uge inden Premier League-starten.

Den ordinære kamp endte 1-1, og efterfølgende vandt City 5-4 i straffesparkskonkurrence.

Kun en ud af ti skytter brændte, og her blev Georginio Wijnaldum synderen, da City-keeper Claudio Bravo reddede det svage spark.

Det blev angriberen Gabriel Jesus, der satte det sidste og afgørende spark ind fra pletten for de engelske mestre.

/ritzau/

Loading