• Nyhed

Cornelius indskiftet i pokal-exit

Annonce

Andreas Cornelius fik 30 minutter på banen, men han kunne onsdag aften ikke forhindre et nederlag til Strasbourg

Onsdag aften var, der igen fransk pokalfodbold på menuen. Strasbourg tog hjemme imod danskerklubben Bordeaux i Coupe de la Ligue.

Andreas Cornelius startede opgøret ude på bænken, og allerede efter 14 minutters spil kunne han se holdkammeraten Younousse Sankhare bringe gæsterne i front.

Første halvleg var herefter utrolig lige, og begge mandskaber stod godt i deres defensive organisation. De store chancer udeblev derfor også, og Bordeaux kunne gå til pausen med en 1-0 føring i bagagen.

Anden halvleg startede ud med et brag, da Ludovic Ajorque flot udnyttede en ripost efter 49 minutters spil. Han sparkede sikkert bolden ind bag en sagesløs Benoit Costil.

Herefter gik det hurtigt for hjemmeholdet, for knap seks minutter senere gjorde Lebo Mothiba det til 2-1. Selv samme Lebo Mothiba bragte Strasbourg yderligere foran fem minutter senere, og det så derfor meget svært ud for Bordeaux.

Reduceringen fra Bordeaux kom efter 82 minutters spil. Jimmy Briand stod for den flotte scoring, og den resterende del af kampen havde en masse nerve i sig.

Strasbourg formåede dog at holde Bordeaux fra flere scoringer, og de avancerer derfor til næste runde i pokaltuneringen.

Andreas Cornelius kom på banen efter 58 minutters spil.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.