• Kamp

Coutinho-show i Bayern-comeback og dansk drømmemål i Bundesligaen

Bayern München, Tottenham
Getty Images
Annonce

Bayern München kom tilbage på sporet i Bundesligaen, hvor Marcus Ingvartsen leverede en decideret kongekasse for Union Berlin

De seneste runder i Bundesligaen har ikke været gode for Bayern München, men i dagens kamp mod Werder Bremen meldte man sig tilbage i mesterskabskampen.

Milot Rashica havde ellers tordnet Werder Bremen på 1-0 efter få minutter, men i første halvlegs afslutning vendte Philippe Coutinho og Robert Lewandowski det hele på hovedet med en scoring hver.

I anden halvleg eksploderede det totalt på Allianz Arena, hvor Bayern scorede fire mål på kun et kvarter.

Blandt andet var Coutinho helt ustyrlig, da han sluttede kampen med yderligere to mål og en assist. Lewandowski kom også på tavlen for anden gang, mens det sidste mål blev sat ind af Thomas Müller.

Dansk drømmemål sikrede point

Det var ikke kun Coutinho, der brillerede med kongemål. Også danske Marcus Ingvartsen leverede magi for sin klub Union Berlin, der var på besøg hos bundholdet Paderborn.

Selvom det kun blev til et enkelt point for hovedstadsklubben, kan man glæde sig over et fornemt føringsmål af den danske angriber.

Resultater i Bundesligaen

FC Köln – Leverkusen: 2 – 0
Mainz – Dortmund: 0 – 4
Bayern München – Werder Bremen: 6 – 1
Hertha Berlin – Freiburg: 1 – 0
Paderborn – Union Berlin: 1 – 1