Coutinho storroser Klopp: Han er en sand leder

Liverpool v Swansea City - Premier League

Det kan godt være, at Philippe Coutinho ikke længere spillere i Liverpool, men han er stadig stor fan af klubbens manager Jürgen Klopp

Nogle Liverpool-fans havde nok en lille drøm om, at deres klub ville hente Philippe Coutinho tilbage til klubben denne sommer, men sådan gik det ikke.

Brasilianeren var ellers uønsket i Barcelona, og vejen så derfor ud til at være banet for, at offensivspilleren igen kunne trække den røde trøje over hovedet.

Men en transfer blev aldrig effektueret, og i stedet blev Coutinho udlejet til Bayern München, som altså får gavn af spilleren i minimum resten af denne sæson.

Skulle tyskerne være interesserede, har de en købsoption, som de kan udnytte, når lejeaftalen udløber.

Liverpool

Liverpool står foran svær hattrick-jagt i Champions League

Liverpool jagter ny Champions League-finale, men Jürgen Klopp foretrækker at vinde ligaen, forsikrer ekspert Liverpool er ved at gøre det til en god vane at...

På trods af at Coutinho altså ikke endte i Liverpool, men i Bayern München, sender hovedpersonen nu store roser i manager Jürgen Klopps retning, efter han eftersigende har været i kontakt med tyskeren.

“Han sendte mig en besked og ønskede mig held og lykke. Han fortalte mig, at Bayern er en stor klub, og at Bundesligaen er en god liga,” udtaler Coutinho til Caught Offside og tilføjer:

“Han er simpelthen en fantastisk træner – én af de bedste i verden. Han er en sand leder. Jeg lærte så meget af ham, især om det mentale spil.”

Inden sit skifte til Barcelona i begyndelsen af 2018 spillede brasilianeren i fem sæsoner.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her