• Reaktion

Cristiano Ronaldo: Jeg havde brug for et mål på frispark

Cristiano Ronaldo, Juventus
Getty Images
Annonce

Selvtilliden havde fået et knæk hos Cristiano Ronaldo, og han var derfor ekstra glad for lørdagens mål mod Torino

Siden Cristiano Ronaldo skiftede til Juventus, har den portugisiske angriber haft det svært med sine frispark.

Inden gårsdagens opgør mod Torino, havde han sparket 43 frispark for klubben, hvor ingen af dem var gået i mål. Ronaldo var derfor lidt ekstra glad for sit mål mod Torino.

“Jeg havde virkelig brug for det frisparksmål, så jeg kunne få min selvtillid tilbage. Det er ligegyldigt, hvem der scorer, så længe holdet vinder. Vi er alle i god form, og nu skal vi forsøge at vinde mod AC Milan,” siger Ronaldo ifølge football-italia.com.

Scoringen af Ronaldo var samtidig af den historiske slags. Det var nemlig portugiserens liga-mål nummer 25 i denne sæson, og det er første gang siden 1961, at en Juventus-spiller har scoret så mange mål i Serie A.

Han blev samtidig også den første spiller i historien til at have scoret 25 mål i Premier League, Serie A og La Liga.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.