• Nyhed

CV: Ingen afgørelse om Larsson-forlængelse endnu

Johan Larsson, Brøndby IF
Getty Images
Annonce

Brøndbys fodbolddirektør Carsten V. Jensen fortæller, at der ikke er taget en beslutning i forhold til, om Johan Larsson får sin kontrakt forlænget

Når 2019 bliver til 2020, udløber Johan Larssons kontrakt med Brøndby.

Svenskeren gjorde comeback på Vestegnen i sommer efter et noget skuffende fransk eventyr i Guingamp i foråret og har siden spillet en håndfuld kampe for de blågule.

Så sent som søndag aften startede han på banen for klubben i udekampen mod AGF på en noget uvant position som midtbanespiller.

Alligevel er der endnu ingen aftale mellem parterne om at forlænge aftalen, som altså udløber om en måneds tid.

“En aften som denne vil det efter min mening være helt forkert at udtale sig om Johan Larsson får sin kontrakt forlænget. Men vi ser mod AGF, at han nærmer sig holdet mere og mere. Jeg kan dog sige så meget, at intet er afgjort endnu,” udtalte Brøndbys fodbolddirektør Carsten V. Jensen efter nederlaget til AGF søndag ifølge BT.

Larsson har spillet seks ligakampe for Brøndby i sæsonen indtil videre.

Loading