• Udtalelse

CV om transfervinduet: Vi kigger på venstre back

Carsten V. Jensen, Brøndby IF
Getty Images
Annonce

Brøndbys fodbolddirektør Carsten V. Jensen erkender, at de blågule kan være på udkig efter en venstrebenet venstre back, når transfervinduet åbner

Siden Anthony Jung tidligere på sæsonen blev flyttet fra venstre backen og ind i midterforsvaret, har Kevin Mensah bestredet backpositionen i venstre side.

Det har han ifølge Carsten V. Jensen gjort fortræffeligt, men fodbolddirektøren indikerer ikke desto mindre i et interview med Eurosport, at de blågule kan være på udkig efter en venstrebenet spiller til positionen.

“Som udgangspunkt føler vi, at vi har en stærk og homogen trup, men der er nogle positioner, hvor træneren har haft knap så mange muligheder at vælge imellem, og der tænker jeg blandt andet på venstre back,” udtaler han og fortsætter:

“Mens Jung har spillet stopper har vi ikke haft det naturlige valg og har måtte spillet med en højrefodet venstre back. Ikke at Mensah, Gammelby og andre ikke kan håndtere det, men det er godt for et fodboldhold at have en venstrebenet spiller på venstre back.”

Carsten V. Jensen fortæller desuden, at der kan opstå nogle muligheder for Brøndby i det kommende transfermarkedet, som normalt ellers ikke ville opstå.

Det skyldes selvfølgelig corona-krisen, som har påvirket mange klubbers økonomi, og som derfor også kan komme til at sænke priserne på nogle spillere.

“Der kan byde sig nogle muligheder for at komme styrket gennem vinduet, hvis man har is i maven,” lyder det fra CV.

Brøndby forhandler desuden med en af klubbens unge guldfugle om en forlængelse. Det kan du læse mere om herunder.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.