• Udtalelse

CV slår fast: Siger op, hvis Jan Bech tvinger beslutninger igennem

Getty Images
Annonce

Brøndbys fodbolddirektør har ikke tænkt sig at blive i klubben, hvis formand Jan Bech Andersen skulle tvinge beslutninger ned over hovedet på ham

I et længere interview med BT fortæller Brøndbys fodbolddirektør Carsten V. Jensen om sin første tid i vestegnsklubben, siden aftalen blev underskrevet sidste sommer.

Han beretter blandt andet om et stærkt forhold til formand Jan Bech Andersen og generelt en stor tiltro fra alle i og omkring klubben til hans evner som fodbolddirektør.

Der har endnu ikke været nogen gnidninger mellem ham selv og Jan Bech, men skulle formanden en dag begynde at diktere for meget på det sportslige område og tvinge CV til forskellige handlinger på den front, har den tidligere sportsdirektør i FC København og FC Nordsjælland ikke tænkt sig at blive i klubben, fortæller han.

“Men igen vil jeg sige, at Jan har en stærk mening, og han skal selvfølgelig udfordre sin investering. Det ville være mærkeligt andet. Men jeg har ikke på noget tidspunkt oplevet, at der er blevet tvunget en beslutning i en bestemt retning. Og hvis det skete, var jeg her jo ikke ret længe. Det giver sig selv,” udtaler CV til avisen.

Han fortæller desuden, at målet er at stabilisere Brøndby både økonomisk og sportsligt de kommende år og ikke mindst at sikre klubben et trofæ.

Forleden udtalte fodbolddirektøren sig også om det kommende transfermarked, hvor han især leder efter spillere til en bestemt position på banen. Det kan du læse mere om herunder.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.