• Nyhed

Dame N’Doye taler ud: Ikke mig, der ville rejse

Dame N'Doye FC København
Getty Images
Annonce

FCK-legenden Dame N’Doye har ikke fået forlænget sin kontrakt, men angriberen afslører nu, at han gerne ville være blevet i Parken

Dame N’Doyes længe ventede retur til FC København bød både på rørende øjeblikke, afgørende scoringer og en række skader, der afslørede, at hans 35-årige krop nok nærmer sig afslutningen af fodboldkarrieren på højt plan.

Men klublegenden, der har forladt FC København efter ikke at have fået en ny kontrakt, udtaler nu, at det var Løvernes lave tilbud, der gjorde udslaget, og at han gerne havde taget et år mere i Parken.

“I spørger alle, hvorfor jeg rejser. Jeg rejser ikke, men nogle tilbud betyder rejs. Det er under alle omstændigheder sådan, det er. I dag vil jeg ønske Eid Mubarak. Jeg tilgiver alle, og jeg ønsker FCK held og lykke. Kun Gud ved, om vi mødes igen. Jeg vil savne mine holdkammerater helt vildt – jeg elsker jer, gutter,” skriver han ifølge Tipsbladet på sin private Instagram-profil.

Ståle Solbakken fortalte torsdag, at FC København havde tilbudt N’Doye både en kontrakt for næste sæson og en alternativ kort forlængelse, der ville have dækket de resterende Europa League-opgør i indeværende sæson. Begge er altså blevet afvist af Dame N’Doye, der nu er klubløs.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.