Danmark måtte nøjes med et enkelt point mod Irland

Danmark måtte nøjes med et enkelt point på hjemmebane mod Irland, og er efter to kampe i EM-kvalifikationen fortsat uden sejr

Danmark skulle til aften forsøge at hente tre point til EM-kontoen, da Irland var gæster i Parken. Danmark havde før aftenens opgør spillet en enkelt kamp i kvalifikationen, hvor det blev til en uafgjort på udebane mod Schweiz. Modstanderen Irland indtog med to spillede kampe gruppens førsteplads med seks point.

Danmark stillede fra start med kun en enkelt ændring i startopstillingen i forhold til den seneste kamp mod Schweiz, hvor Andreas Christensen til aften havde afløst Mathias Zanka Jørgensen i midten af defensiven.

Det danske hold indledte med stor dominans i spillet, og kampens første chance stod Christian Eriksen for, da han fra lang afstand forsøgte sig på et direkte frispark. Darren Randolph i målet havde dog styr på forsøget.

Irland svarede igen på en dødbold efter 20 minutters spil. Bolden blev sendt i feltet, og hverken Kasper Schmeichel eller den danske defensiv kunne få clearet bolden. Irerne fik dog heller ikke afsluttet ordentligt, og Schmeichel kunne efter en afretning samle bolden op.

Mod halvlegens slutning kom gæsterne bedre med i spillet, men hverken Danmark eller Irland fik tilspillet sig store muligheder. De to mandskaber gik derfor i omklædningen med 0-0 på måltavlen.

Iran

DBU kræver sanktioner mod Iran

Formanden hos DBU forventer, at der kommer sanktioner mod Iran, hvis ikke de ophæver forbudden mod kvinder på et stadion

Pierre-Emile Højbjerg-scoring var ikke nok til tre point

Anden halvleg indledte som den første med det danske mandskab mest på bolden. Efter 53 minutters spil var overtaget tæt på at give pote, da Nicolai Jørgensen tog en aflevering ned med bysten og hurtigt sendte den i dybden til Yussuf Poulsen. Den danske angriber fik bolden med, tog er skarpt træk ind i banen og var alene med Randolph i målet. Hans afslutning endte dog lige på målmanden og røg ud til hjørnespark.

Minuttet efter var Irland så tæt på i den anden ende. Danskerne mistede bolden efter en skidt aktion af anfører Simon Kjær. Irerne spillede bolden ud til en fri James McClean, men hans aflutning fra en spids vinkel havde Schmeichel styr på.

I minutterne efter fik danskerne spillet sig frem til flere fine muligheder, men hverken Martin Braithwaite eller Nicolai Jørgensen viste skarpheden i deres afslutninger.

Pierre-Emile Højbjerg blev sendt på banen med 18 minutter igen, og det skulle hurtigt vise sig at være en god ide. Få minutter efter hans indskiftning blev bolden spillet ud på kanten til Jens Stryger Larsen. Den danske back sendte bolden i feltet, og her dukkede Højbjerg op med et aggressivt løb og stangede Danmark foran 1-0.

Med fem minutter igen fik gæsterne så svaret igen. Et frispark blev sendt i feltet, og her dukkede Shane Duffy op og headede fra kort afstand Irland på 1-1. Med to minutter igen var Irland så tæt på at snuppe alle tre point, men Schmeichel snuppede den irske afslutning.

Flere mål fik vi ikke, og det hele sluttede derfor med et enkelt point til begge mandskaber. Det ene point sender Danmark op på to efter to kampe på Gruppe D’s fjerdeplads. Med syv point efter tre kampe indtager Irland fortsat gruppens førsteplads.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her