• Nyhed

Danmarks EM-kampe i fodbold kan ses på DR og TV3

Getty Images
Annonce

Danmarks EM-kampe mod Finland og Rusland vises på DR, mens TV3 viser Danmark-Belgien, oplyser de to medier

Alle de danske fodboldfans, der ikke har fået billetter til EM-kampene i Parken, skal have mindst to forskellige tv-kanaler for at følge Åge Hareide og co. under slutrunden.

I det indledende gruppespil viser Danmarks Radio de danske gruppekampe mod henholdsvis Finland og Rusland, mens gruppekampen mod Belgien vises på TV3.

Det oplyser henholdsvis Nent Group, der står bag TV3, og DR i hver deres pressemeddelelse.

De øvrige kampe fra slutrunden er også delt mellem DR og NENT. Dermed kan kampene i princippet blive vist på kanalerne DR 1, DR 2, TV 3, TV 3+, TV 3 Sport, TV 3 Max og TV 3 Puls. Streamingtjenesten Viaplay giver mulighed for at streame alle 51-EM-kampe.

Det er usikkert, hvem der viser Danmarks ottendedelsfinale, hvis danskerne altså formår at gå videre fra gruppespillet. Danmark kan potentielt spille ottendedelsfinale i Amsterdam (DR), Bilbao (DR), Bukarest (TV3) og Glasgow (TV3).

Desuden viser DR åbningskampen mellem Italien og Tyrkiet 12. juni og EM-finalen 12. juli.

/ritzau/

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.