• Udtalelse

Dansk landsholdsback er klar på nye udfordringer

Udinese Calcio v Benevento Calcio - Coppa Italia
Getty Images
Annonce

Efter tre sæsoner i italienske Udinese drømmer den danske landsholdsspiller Jens Stryger Larsen om et nyt eventyr

Jens Stryger Larsen har lige siden sin ankomst til Udinese fra Austria Wien for snart tre år siden været fast mand på Serie A-mandskabet.

I øjeblikket kæmper han og klubben for at undgå nedrykning, men uanset hvordan den kamp ender, håber den tidligere FC Nordsjælland- og Brøndby-spiller at komme på et nyt eventyr i en anden klub.

Det fortæller han i et interview med TV2 Sport.

“Der er ikke noget, der har ændret sig over pausen. Jeg føler, jeg har haft en god udvikling i mine tre sæsoner i Italien. Jeg føler mig klar til en ny udfordring og et nyt eventyr. Hvor det bliver, ved jeg ikke, men jeg føler mig i hvert fald klar, hvis der skulle komme noget, jeg kan bide på,” udtaler han.

Stryger Larsen har desuden været en fast del af Danmarks landshold, mens han har spillet i Udinese. Her har han som oftest spiller venstre back under Åge Hareide.

Tidligere på året opstod der rygter om, at en anden italiensk klub var interesseret i danskeren. Det kan du læse mere om herunder.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.