• Nyhed

Dansk medie afslører Brøndbys russiske ‘flirt’

Getty Images
Annonce

Brøndby IF kæmper ihærdigt på at rette op på de blodrøde tal. Nu er der kommet navne på de russiske investorer, der angiveligt var inde i billedet

I sidste uge blev transferrygterne indledt, da Inside Business for en uge skrev, at Red Bull udviste interesse for at investere i Brøndby, og ligeledes var der rygter om en Brøndby-dialog med – på det tidspunkt – ukendte russiske rigmænd.

Nu kan B.T. løfte sløret for, hvem de russiske investorer er.

Der skulle således være tale om den særdeles rige Zingarevich-familie, der tidligere har ejet Championship-klubben Reading FC, mens Everton i 2004 var tæt på blive overtaget af netop familien Zingarevich.

Dansk fodbold er imidlertid ikke ukendt territorium for disse russere, idet B.T. ydermere kan berette, at familien Zingarevich har været en del af ejerskabskredsen i 1. divisionsklubben Fremad Amager, men under ‘usynlige omstændigheder’, da Jerome Solamito fra Monaco i stedet har varetaget rollen som bestyrelsesformand.

Anton Zingarevich – på billedet herover – har dog afvist interessen for at investere i Brøndby:

“Jeg har været i Danmark i nogle dage og er blevet kontaktet af nogle forretningsfolk med henblik på at investere i Brøndby, men jeg har givet dem besked om, at vi er engagerede i Fremad Amager og vil have dem til at tage det næste skridt”, siger Anton Zingarevich til B.T.

Det er Antons far, Boris, der er den primære årsag til familiens rigdom. Ifølge det amerikanske business-site Forbes skulle Zingarevic Senior være god for adskillige milliarder kroner.

Loading
x