• Udtalelse

Dansk NFL-legende vil holde Kane til ilden

Harry Kane, Tottenham
Annonce

Den tidligere kicker i NFL, Morten Andersen, stiller gerne sin hjælp til rådighed for Harry Kane, der kæmper for at blive skadesfri

Tottenham-stjernen Harry Kane har tidligere luftet tanker om at prøve sig af i NFL som kicker, når fodboldkarrieren slutter.

Det har fået den danske NFL-legende Morten Andersen, der i sin tid selv var kicker, til at udtale sig om sagen med et smil på læben.

Danskeren står dog gerne til rådighed, og tilbuddet gælder stadig, nu da Kane har siddet ude med en skade i et par måneder og ikke ser ud til at komme tilbage på banen foreløbigt grundet lockdown.

“Siden Harry går derhjemme og ikke har noget at lave, mens han prøver at komme tilbage i form, kunne jeg sende ham mine mentaltræninger, så han kan begynde at visualisere, hvordan han kan blive NFL-kicker,” udtaler Andersen ifølge Goal.

“For elitesportsudøvere kan kedsomhed være farligt, så jeg kunne helt sikkert hjælpe Harry med det mentale, så når han kommer tilbage på banen efter lockdown, vil det blive som om, han aldrig var væk.”

Harry Kane har ikke spillet en fodboldkamp siden 1. januar.