• Nyhed

TV-kanal jubler efter dansk EM-triumf: Næsthøjeste seertal nogensinde

Danmark Pierre-Emile Højbjerg
Getty Images
Annonce

Kanal 5 registrerede intet mindre end 1,1 millioner seere, da Danmark spillede 1-1 mod Irland mandag og dermed kvalificerede sig til EM næste sommer

Mere end 1,1 million seere så mandag aften det danske fodboldlandshold kvalificere sig til næste års EM.

Det oplyser Discovery Network Danmark tirsdag på sin hjemmeside.

1-1-kampen i Dublin mod Irland blev vist på Kanal 5, der havde den næstbedste dag i stationens historie.

“Kanal 5 var den mest sete tv-kanal i Danmark i går, og derudover fik vi et stort antal nye kunder på vores streamingtjeneste,” siger administrerende direktør Christian Kemp til hjemmesiden.

Da seertallet var på sit højeste mandag aften fulgte 1,35 millioner seere transmissionen fra den irske hovedstad.

Seertallet ville formentligt have været endnu højere, hvis ikke YouSees tv-app var gået ned under kampen.

Det højeste seertal på Kanal 5 nogensinde blev registreret for to år siden, da Danmark bookede en plads til VM i Rusland i 2018 med en 5-1-sejr over irerne i Dublin.

/ritzau/

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.