• Nyhed

Dansk talent i England jubler efter landsholdsdebut

Annonce

Elias Fritjof Sørensen nyder stor succes i øjeblikket, og onsdag scorede han sit første mål på U-landsholdet

I England render der et mindre vidunder rundt – Han har heldigvis et dansk pas, og han hedder Elias Fritjof Sørensen.

Den bare 19-årige angriber er ved at skabe et navn for sig selv i fodboldens hjemland, og onsdag fik han debut på det danske U21-landshold. Det fejrede han med en scoring, der sikrede Danmark en 1-0 sejr over Mexico.

En scoring som betyder rigtig meget for den unge dansker.

“Det var en fantastisk følelse. Det er altid dejligt at repræsentere sit land, og det er noget, jeg har drømt om siden jeg var en lille dreng. Så det er stort for mig og min familie, siger Elias Fritjof Sørensen til U21-landsholdets Facebook-side ifølge Ekstra Bladet og tilføjer:

“Det er altid dejligt at score mål. Jeg er angriber, og det er mit job at score mål, så det er altid en lettelse, når den ryger ind bag keeperen.”

Elias Sørensen spiller til daglig på Newcastles U23-mandskab.

Loading