• Udtalelse

Dansker er Sveriges bedste: Jeg er vel enig

Anders Christiansen, Malmö FF
Getty Images
Annonce

Malmö FF’s Anders Christiansen er af et svensk medie kåret til landets bedste spiller, og den betragtning er midtbanemanden umiddelbart enig i

Mandag kårede det svenske medie Fotbollskanalen danske Anders Christiansen som Allsvenskans bedste spiller.

Mediet havde udarbejdet en liste med de bedste 100, og her var Malmö-profilen såmænd at finde øverst. En beslutning ‘AC’ selv godt kan se idéen i.

“Ja, det er jeg vel. Det ville være mærkeligt at sige andet, men det er klart, at man altid er ydmyg og meget taksom, når man får den anderkendelse, som man nu engang gør,” udtaler ‘AC’ til TV3 Sport.

“De tre et halvt år, jeg har været herovre, har jeg været så heldig og dygtig at få den anerkendelse et par gange nu, så det varmer da, og det giver også lidt ekstra motivation, når man skal ud og løbe på landevejen selv. At man gerne vil spille op til sit omdømme og sit niveau og måske også har en ambition om at gøre det endnu bedre, og så skal vi også helst have et mesterskab hjem i næste sæson.”

Anders Christiansen har i sine halvandet år i Malmö spillet 125 kampe og scoret 27 mål.