• Udtalelse

David Nielsen: Fodbolden blandt det første, der kommer i gang igen

David Nielsen, AGF
Getty Images
Annonce

David Nielsen håber, at bolden snart ruller igen. Han tror på, at fodbolden er noget af det første, der bliver tilgængeligt, når samfundet skal åbnes op

Dansk fodbold har været i lockdown, siden statsminister Mette Frederiksen 11. marts lukkede ned for Danmark, men det lader til, at det lysner.

I går sagde Mette Frederiksen på et pressemøde, at såfremt vi fortsat tog vores hensyn de næste to uger, ville man begynde på en gradvis genåbning af samfundet, og det betyder måske også at bolden igen kan rulle.

Det håber de danske klubber givetvis på, uagtet om der skal spilles uden tilskuere, eller at man skal spille kampe i den sædvanlige sommerferie. Således også hos AGF og træner David Nielsen, der tror, at fodbolden er noget af det første, der bliver givet tilladelse til at genoptage.

“Fodbold skaber glæde og engagement. Og det er vores opgave i AGF. Derfor skal vi også holde os klar til at kunne spille igen, for der bliver brug for masser af glæde og engagement på den anden side, og når der kan spilles igen, skal der virkelig også spilles igen. Det andet kan jeg ikke forholde mig til. Vi var i fodbolden nogle af de sidste, der blev lukket ned herhjemme, og derfor tror jeg også, at vi bliver blandt de første, der kommer i gang igen, når der bliver åbnet op,” siger David Nielsen til Århus Stifttidende.

Det er Divisionsforeningens klare overbevisning, at sæsonen i 3F Superligaen og NordicBet Ligaen skal færdigafvikles. Det slog formand Claus Thomsen fast så sent som i går.