• Nyhed

DBU: Danmark er klar som EM-vært i 2021

Kasper Schmeichel, Danmark
Getty Images
Annonce

DBU, Københavns Kommune, Parken og Sport Event Denmark har meddelt UEFA om, at der stadig er interesse i dansk værtskab ved EM i 2021

Ved udskydelsen af sommerens EM-slutrunde opstod der tvivl om, hvorvidt Danmark kunne beholde værtskabet og dermed tre hjemmekampe i gruppespillet.

DBU meddelte dog tidligt i forløbet, at der var klar interesse om at fortsætte, men at der samtidig var en række logistiske udfordringer, som skulle klares.

Nu er det hele dog faldet på plads, og DBU har i samarbejde med Københavns Kommune, Parken og Sport Event Denmark meddelt UEFA, at man står klar igen i 2021.

Hele arrangementet er dog ikke endeligt afgjort, da der mangler en bindende erklæring, som skal ske senest den 30. april.