DBU har udnævnt officiel fanzone til EM i 2020

Ofelia Plads er udpeget som officiel fanzone for fodboldfans under EM i 2020, hvor Danmark er en af værterne

Fanzonen under EM-slutrunden i fodbold i 2020 bliver placeret centralt i København.

Dansk Boldspil-Union (DBU) skriver i en pressemeddelelse, at Ofelia Plads i Københavns Havn bliver det officielle mødested for fodboldfans fra nær og fjern.

Københavns overborgmester Frank Jensen forventer en stor fest i den danske hovedstad under slutrunden.

“Fodbold kan samle danskerne. Med fanzonen på Ofelia Plads er der lagt op til en kæmpe folkefest, hvor børn, unge og ældre fra hele landet sammen kan fejre fodbolden og flage de rød-hvide farver i hjertet af København.”

“Samtidig får vi vist København frem til internationale gæster og seere som en enestående grøn hovedstad med bæredygtig byudvikling, cykler og vores havn, som er så ren, at man kan bade i den,” siger overborgmesteren i pressemeddelelsen.

Tunge tasker giver DBU problemer: Får påbud af Arbejdstilsynet

Løft af for tunge tasker for personalet har ført til, at DBU har fået et påbud fra Arbejdstilsynet

København er en af 12 værtsbyer ved næste års EM-slutrunde. Tre gruppekampe og en ottendedelsfinale skal afvikles i Parken.

På trods af det delvise værtskab er det danske landshold dog ikke garanteret en plads ved EM-slutrunden.

Holdet er i øjeblikket i gang med EM-kvalifikationen, hvor Danmark efter tre kampe har scoret fem point og ligger nummer to i gruppe D.

De to bedste hold fra hver gruppe kvalificerer sig til EM-slutrunden.

Skulle danskerne misse kvalifikationen fra gruppespillet, får de endnu en chance for en EM-billet, fordi de sidste år vandt deres gruppe i Nations League.

/ritzau/

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her