• Nyhed

De Bruyne sviner UEFA til: Det er ikke fodbold mere

Kevin De Bruyne, Belgien
Getty Images
Annonce

Manchester City-stjernen raser over, at han allerede kender sine modstandere ved næste års EM

Med sejren over Cypern spillede Belgien sig på en sikker førsteplads i en kvalifikationspulje med maksimumpoint efter 10 kampe. Dermed er det også dem, som Danmark skal møde ved det forestående EM til sommer.

Det er Kevin De Bruyne ikke glad for. Det faktum at man allerede kender sin modstander er med til at fjerne noget af konkurrencelementet i sporten, mener han.

“For mig føles det som en falsk konkurence. Fodbold bliver mere og mere til en forretning,” siger De Bruyne kort til HLN efter kampen.

Opdelingen er givet, idet Italien, England, Spanien og Tyskland er sikret retten til at spille på hjemmebane i seedningslag 1. Ukraine og Belgien er de to andre lande i det lag, men Ukraine kan ikke komme i samme gruppe som Rusland pga. politiske uroligheder. Det efterlader puljen med Rusland og Danmark, som også har “krav” på hjemmebanen til EM.

Loading
x