• Nyhed

De Gea forlænger kontrakten med Manchester United

David De Gea, Manchester United
Getty Images
Annonce

David De Gea har efter lang tids forhandlinger forlænget sin aftale med Manchester United frem til 2023

Den spanske målmand David De Gea har mandag sat sin signatur på en kontrakt frem til 2023, oplyser klubben på sin hjemmeside.

Parterne har længe forhandlet om en ny kontrakt, da stjernekeeperens tidligere aftale stod til at udløbe til sommer.

De Gea kom til klubben i 2011 og har været et af de faste holdepunkter på holdet gennem de seneste noget turbulente år.

Den 28-årige spanier kom til fra Atlético Madrid.

/ritzau/