• Reaktion

Delaney om manglende spilletid: Jeg kan godt fungere

Thomas Delaney, Dortmund
Getty Images
Annonce

Thomas Delaney er inde i en svær periode i Borussia Dortmund, men danskeren fortsætter med at se positivt på tingene

Siden skiftet fra FC København er det gået stærkt for Thomas Delaney.

Først etablerede han sig som en stor profil i Werder Bremen, og siden blev han ligeledes en profil i storklubben Borussia Dortmund.

I denne sæson har han siddet markant mere på bænken, end hvad tilfældet var i hans første sæson hos Dortmund.

Den danske landsholdsspiller fortsætter dog med at se positivt på tingene.

“Jeg synes, jeg er ret god til at skille fodbold og livet ad. Jeg kan godt fungere som menneske, selv om jeg ikke er i den bedste situation på fodboldbanen. Men jo, selvfølgelig. Som jeg sagde til nogle andre der i starten af sæsonen: Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst ikke har spillet fire kampe i streg. Og været fit og på bænken,” siger Thomas Delaney til Spillerforeningen, ifølge Tipsbladet.dk.

Thomas Delaney er for tiden skadet, og det holder ham fra banen indtil januar.