• Udtalelse

Den nye Pirlo er inspireret af Modric

Italy v Greece - Elite Round U19
Getty Images
Annonce

Sandro Tonali fra Brescia har fået prædikatet ‘den nye Andrea Pirlo’, men stortalentet er mere inspireret af Real Madrid-stjernen Luka Modric

Et af de største talenter i europæisk fodbold løber rundt i Serie A-bundklubben Brescia, der ligger til at rykke ud i denne sæson.

Derfor forventer mange, at 19-årige Sandro Tonali skifter klub til sommer, men endnu er intet på plads for vidunderdrengen, der er blevet døbt ‘den nye Andrea Pirlo’.

Selv måler Tonali sig ikke med det italienske ikon, der ligeledes orkestrerede spillet fra den defensive midtbane.

“Det må være håret. Det rører mig ikke, men efter min mening er det ikke en god sammenligning. Én ting er at have ligheder, men på banen er alt anderledes. Pirlo havde enorm kvalitet, og jeg tror ikke, at nogen kan nå det samme,” udtaler Tonali til fcinter1908.it.

Stortalentet har i stedet fundet inspiration fra lidt uventede kanter.

“Gattuso var mit idol. I dag er jeg inspireret af blandt andre Modric.”