• Nyhed

Den tætte topstrid fortsætter: Yussuf Poulsen med afgørende fod i Leipzig-sejr

Yussuf Poulsen, RB Leipzig
Getty Images
Annonce

Yussuf Poulsen lagde op til 2-1 scoringen for RB Leipzig, der med en sejr over Hertha Berlin gik op på andenpladsen. Også Schalke vandt i topstriden

Yussuf Poulsen og RB Leipzig skulle lørdag forsøge at hente vigtige point til Bundesligaens utroligt tætte topstrid, da de var på besøg hos Hertha Berling. Og den danske stjerne fik en afgørende fod med i begivenhederne.

I første omgang var det dog hjemmeholdets Maximilian Mittelstadt, der åbnede scoringen med et brag af et langskud efter en halv times spil. Skarpretteren Timo Werner kunne imidlertid allerede udligne fem minutter senere, da Leipzig fik straffe efter en hånd på bolden i feltet. 

Og i halvlegens overtid lagde Yussuf Poulsen så bolden af til Marcel Sabitzer uden for feltet, og han tog chancen med et spekulativt langskud. Det tog en afretning og snød Hertha-keeperen, og så var gæsternes comeback fuldendt.

Efter 86 minutter lukkede og slukkede Kevin Kampl med scoringen til 3-1, før Timo Werner gjorde til 4-1 og Davie Selkie reducerede til 2-4, begge i overtiden. Dermed går RB Leipzig op på Bundesligaens andenplads med 21 point efter 11 kampe.

I dagens samtidige opgør fortsatte Union Berlin de gode takter med at slå Mainz 3-2 på udebane. Danske Marcus Ingvartsen fremprovokerede første scoring, der var et selvmål. I Schalke endte en underholdende kamp 3-3 mod Fortuna Düsseldorf. De kongeblå har derfor nu 19 point. Slutteligt vandt Augsburg 1-0 over håbløse Paderborn.

I aftenens sene kamp tager Bayern München imod Borussia Dortmund i den første af sæsonens Die Klassiker-opgør. Der er kampstart kl. 18.30.
Loading