• Udtalelse

Deprimeret Sisto: Jeg var ligeglad med VM

Ireland v Denmark - UEFA Nations League B
Getty Images
Annonce

Pione Sisto åbner op for en større depression, som blandt andet hærgede kantspilleren under VM i 2018

Celta Vigo-spilleren Pione Sisto har haft en seneste tid fyldt med tumult, karrieremæssigt såvel som privat.

De seneste par sæsoner har budt på flere kontroversielle episoder med den spanske klub, mens den tidligere FC Midtjylland-spiller også er faldet voldsomt i niveau på det danske landshold.

I et større interview til Politiken åbner Sisto nu op om den problematiske tid, hvor han fortæller om en toårig depression, der blandt andet ødelagde oplevelsen ved VM i 2018.

“Jeg ville seriøst bare gerne hjem. Jeg var ligeglad med, hvordan det gik. Hvis vi blev slået ud, var det fint nok med mig, tænkte jeg. Jeg nød overhovedet ikke noget af en oplevelse, der burde være så fantastisk,” udtaler Sisto ifølge TV3 Sport.

Depressionen gik da også ud over præstationerne på banen, da dribleren ikke imponerede under slutrunden, hvor det hverken blev til mål eller oplæg.

Du kan høre Luna Christofis forklaring på midtjydens seneste eskapader i artiklen herunder.