• Transfer

Diego Costa takker Chelsea

Annonce

Den spanske angriber, Diego Costa, er fortid i Chelsea og laver drømmeskiftet tilbage til sin tidligere klub, Atlético Madrid.

På trods af det anspændte forhold mellem Chelsea og Costa og i særdeleshed Antonio Conte, så har Costa takket Chelsea for hans tre år i klubben, som har budt på mange mål og titler. Den 28-årige angriber vender nu hjem til sin tidligere klub i Madrid, hvor han havde en god tid inden skiftet til Premier League.

Angriberen må dog vente med at kunne tørne ud for Atlético til januar, da klubben er blevet dømt af det spanske fodboldforbund for at have overtrådt reglerne om at hente spillere, som er under den tilladte aldersgrænse. Via de sociale medier, har Costa takket for tiden i Chelsea.

– ”Min tid i Chelsea startede for tre år siden og har været tre virkelige gode år og jeg vil aldrig glemme dem. To titler i Premier League, en Community Shield titel, 120 kampe, 59 mål og 24 assists. Afslutningen på tiden var ikke det jeg havde håbet på, langt fra, men den bedst mulige måde.

– Fansene har været vidunderlige og mine holdkammerater har været fremragende. Alle stabsmedlemmer i klubben har været der for mig og gjort et godt stykke arbejde. Alle de mennesker vil altid være i mit hjerte. Tak til Chelsea for alt!

Diego Costa spillede forinden skiftet i Atlético Madrid i 4 sæsoner og vender altså nu tilbage.

[konkurrencer]

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.